Nyheder:
Daewoo
skifter navn
Chevrolet
introduceres i Europa og har valgt Daewoo som leverandør. Det betyder, at
Daewoo skifter navn og vil fra 1. januar 2005 hedde Chevrolet.
Chevrolet
ønsker at forstærke sin globale vækststrategi med introduktionen af en ny række
af mindre og mellemstore personbiler i Europa. I starten vil samtlige produkter
udelukkende komme fra GM Daewoo Auto & Technology Co. i Sydkorea, men med
tiden kan andre modeller fra GM’s produktportefølje komme på tale. Denne
introduktion er et væsentligt skridt for Chevrolet imod styrkelsen af sin
position som et globalt GM varemærke.
Brand
Manager Brian Groth, Daewoo Danmark udtaler: ”Chevrolet er repræsenteret i
mere end 70 lande i verden med et salg på mere end 3,6 millioner biler sidste
år. Vi glæder os meget til at blive en del af et globalt mærke og på sigt
nyde godt af de mange muligheder, det giver. Og vi vil fortsat henvende os til
de omkostningsbevidste forbrugere, der kræver ”value for money”.
Det
nuværende modelprogram af de amerikansk producerede Chevrolet biler vil fortsat
blive solgt i Europa. Distributionen af Chevrolet Trailblazer, Trans Sport og
Tahoe vil fortsat ske gennem GM’s samarbejdspartner, Kroyman, som har base i
Holland.
”Eksisterende
Daewoo ejere beholder naturligvis deres garantier. Og det vil være muligt at få
serviceret Daewoo bilerne ved samtlige nye Chevrolet forhandlere. Herudover
tilbydes også et paneuropæisk netværk på mere end 1.800 forhandlere, hvis
behovet for service skulle opstå i udlandet”, slutter Brian Groth.
Ved
Paris Motor Show præsenteres koncept bilen S3X, en kompakt SUV, der giver en
forsmag på designet på de fremtidige Chevrolet modeller.
|